- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Den misforståede fedme-epidemi
maj 23, 2023 @ 19:30 - 20:30
Foredrag ved Professor emeritus Thorkild I.A. Sørensen
De sidste ca 50 år har vi set en stadigt stigende forekomst af fedme i mange lande, især i den vestlige verden, men efterhånden også i mange andre lande. Det fik WHO til år 2000 at erklære at vi er i en global fedme epidemi.
Udover det indlysende, at var der ikke mad nok længe nok, så ville der ikke være en fedmeepidemi, så er der mange ubesvarede spørgsmål om hvad der har drevet fedmeepidemien. Banale og ret så naive fordomme om at det er bare et fordi flere og flere har spist for meget og rørt sig for lidt er udbredte. Generelt er det ganske uvist, hvad der mere konkret og præcist fører til fedme, og hvad der af dette har ændret sig, som har udløst epidemien. Et kig i ret unikke historiske data fra Danmark fra helt tilbage før 2. verdenskrig afslører en overraskende udvikling, som peger på ændringer, der er indtruffet længe for vi ser det såkaldt ’obesogene’, d.v.s. fedme-fremkaldende samfund.