TIDLIGERE ARRANGEMENTER (2018)

Kirurgisk Akademi, Medicinsk Museion

Kirurgisk Akademi, Medicinsk Museion

Program i 2018

Møderne foregår i auditoriet, Kirurgisk Akademi, Medicinsk Museion, Bredgade 62.

Den 7. februar
Generalforsamling efterfulgt af foredrag ved Jesper Brandt Andersen: Thomas Bartholin.
Starttidspunkt: Kl. 18:30.

Læs referatet fra årets generalforsamling.

Den 15. marts
Hans Trier: Den spanske syge.
Starttidspunkt: Kl. 19:30.

Den 11. april
Inger Ulldahl Juhl & Lone Vesterdal: Lægevidenskab og tro – historisk og nutidigt perspektiv.
Starttidspunkt: Kl. 19:30.

Den 26. maj: Årets medlemsudflugt
Dorthe Aagesen: Rundvisning af Freskomalerierne på Sankt Elisabeth Søstrenes Hospital.
Starttidspunkt: Kl. 11:00.

Anne-Marie Worm arrangerede medlemsudflugten på vegne af DMHS-bestyrelsen.

Den 4. september
Dr Ros Stanwell-Smith: Public Health in London during the last Centuries.
Starttidspunkt: Kl. 19:00.

Den 14.-20. september: Årets studietur
Anne-Marie Worm arrangerede årets medicinhistoriske studietur til London på vegne af DMHS-bestyrelsen. Turen var ualmindelig vellykket – og godt hjulpet på vej af ca. 22 grader hver dag.

Den 10. oktober
Gunilla Svensmark: Sygepleje og sygeplejersker under besættelsen 1940-45. 
Starttidspunkt: Kl. 19:30.

Den 22. november
Jens Soelberg: Etnobotanik og jagten på den forsvundne medicin.
Starttidspunkt: Kl. 19:30.


Onsdag den 7. februar kl. 18:30

Ordinær generalforsamling
Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning fra bestyrelsen ved formanden. Læs formandsberetningen fra 2017.
  3. Aflæggelse af regnskab.
  4. Beretning fra revisorerne.
  5. Budget med forslag til kontingenter.
  6. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelsen.
  7. Behandling af eventuelle forslag fra medlemmer, som skal have været meddelt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen.
  8. Valg til bestyrelsen.
  9. Valg af to revisorer.
  10. Glimt fra året der gik og planer for næste år.
  11. Eventuelt

Ad 6. Bestyrelsen foreslår at, følgende tegningsregler indføjes i vedtægterne:

“Foreningen forpligtes ved sin underskrift af minimum bestyrelsesformand, kasserer og et bestyrelsesmedlem i forening.”

Begrundelse: Selskabet nævner ikke tegningsberettigelse i sine vedtægter, hvilket betyder, at den samlede bestyrelse skal skrive under i forbindelse med kontrakter og banksager. Det er en tung og langsommelig proces.

Vedtægtsændringer kan kun ske med 2/3 majoritet blandt de tilstedeværende ved to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær generalforsamling (§11).

Ad 8. Formanden Sven Erik Hansen ønsker at trække sig fra bestyrelsesarbejdet pga. alder. Sven Erik Hansen har været formand siden 2013, og forud for dette medlem af bestyrelsen fra 2010.
Der skal således vælges en ny formand.

Anne-Marie Worm er på valg efter en treårig periode i bestyrelsen og kan genvælges for en ny treårig periode. Der er to ubesatte poster i bestyrelsen. Der kan således vælges to medlemmer til bestyrelsen.

Læs referatet fra årets generalforsamling.


Onsdag den 7. februar kl. 19:30
Speciallæge Jesper Brandt Andersen:
Lægen og anatomen Thomas Bartholin

Thomas Bartholin var en central skikkelse i det medicinske og naturvidenskabelige miljø ved Københavns Universitet i midten af 1600-tallet.

Hans ni-årige studierejser til de førende europæiske universiteter blev grundlaget for hans udforskning af lymfesystemet og hans roller som lærer, formidler og samfundsmedicinsk administrator.Hans vidtfavnende litterære produktion omhandlede blandt meget andet medicinske forhold i biblen, fabeldyr og medicinske kuriositeter.

Børnelægen Jesper Brandt Andersen, som nyligt har udgivet en omfattende bog om Thomas Bartholin, vil fortælle om manden og hans værk.


Torsdag den 15. marts kl. 19:30
Speciallæge og cand. mag. i historie Hans Trier:
Den spanske syge – for 100 år siden

Den verdensomspændende influenzaepidemi i 1918-20 – den spanske syge – kostede ifølge Sundhedsstyrelsen 15.-18.000 danskere livet. Globalt dræbte den mindst 50 millioner mennesker.

Foredraget er baseret på et bredt kildemateriale i form af tidligere litteratur, beretninger fra embedslægerne og Sundhedsstyrelsen, medicinske fagtidsskrifter og datidens dagspresse. Derudover indgår almindelige danskeres beretninger, nedfældet fra 1951 til 1972. De er analyseret i foredragsholderens kandidatspeciale i historie ”Ældre danskeres erindringer om den spanske syge” (Saxo-instituttet, Københavns Universitet 2017).

Foredraget, der ledsages af en række fotos og andet billedmateriale, kommer ind på epidemiens danske forløb, dens betydning og følgevirkninger samt mulige årsager til, at den ramte nogle geografiske områder hårdere end andre.


Onsdag den 11. april kl. 19:30
Praktiserende læge Inger Ulldahl Juhl er ‘4. generations’ kvindelig praktiserende læge og leder af projekt ‘Klinik 100 år’ & Sognepræst Lone Vesterdal, cand.theol., cand. mag. og MA i teologisk sjælesorg: Lægevidenskab og tro – historisk og nutidigt perspektiv

Lægehuset Vase, Juhl og Hansen i Kolding har netop fejret 100 års jubilæum. I den anledning sætter vi fokus på forholdet mellem læger og præster i fremtidens lægepraksis.

Med udgangspunkt i et historisk tilbageblik på de to videnskabelige felter, giver vi et bud på, hvordan lægevidenskab og ånd er to måder at forholde sig til verden på, der ikke udelukker – men som netop supplerer hinanden – og som er til inspiration i udviklingen af fremtidens lægepraksis.


Lørdag den 26. maj: Udflugt kl. 11:00-12:30, efterfulgt af let frokost i nærheden

Tusind tak for en lærerig udflugt til Jais Nielsens store freskomaleri på det gamle
Skt. Elisabeth hospital. Vidende omviser og efterfølgende dejlig italiensk måltid.
(Henrik Permin)

Dorthe Aagesen, overinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst:
Rundvisning af Freskomalerierne på Sankt Elisabeth Søstrenes Hospital

Adresse: Hans Bogbinders Allé, 2300 Sundby.

Transport: Bus 5C går fra Nørreport Station til Tycho Brahes Alle/Amagerbrogade, og derfra er der blot 1-2 min. gang (parkeringsmuligheder er meget begrænsede).

I årene 1928-35 udførte den danske kunstner Jais Nielsen (1885-1961) en storstilet udsmykning af forhallen og hovedtrappen på det daværende Sankt Elisabeth Hospital i Sundby. Udsmykningen var skræddersyet til dette hospital, der var drevet af katolske søstre og tager udgangspunkt i den middelalderlige helgenlegende om Elisabeth af Thüringen, der havde givet søsterordenen sit navn.

Jais Nielsens udsmykning, der er udført i freskoteknik på murfladerne omkring trappen, var, da den stod færdig i 1935, den største af sin art i Danmark efter Joakim Skovgaards freskomalerier fra 1901-1913 i Viborg Domkirke. Jais Nielsens fresker er for nylig blevet gennemgribende istandsat og ny viden om udsmykningens temaer og komplicerede tilblivelsesproces er udgivet i en bog.

Overinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst Dorthe Aagesen, der var del af forskerteamet bag restaureringen og forfatter til bogen viser rundt i udsmykningen og fortæller om dens historie.


Tirsdag den 4. september kl. 19:00
Medical Writer, Editor, Lecturer and Specialist in Water and Public Health
Dr Ros Stanwell-Smith (London, UK): Public Health in London during the last Centuries

Poverty was rife in 18th century London. In 1751, William Hogarth made two engravings in support of
attempts to curb heavy drinking by the poor, who could get “drunk for a penny or dead drunk for
tuppence”. 

Gin Lane, set in the St. Giles slum area, showed the consequences of addiction to homemade gin. The original picture showed the debilitating effects of a gin craze sweeping London and a population
suffering from deadly infections common at the time.

In contrast, a new picture by Thomas Moore shows how obesity and mental health issues are today’s big health threats. It depicts a society preoccupied by junk food rather than gin – in a century where everyone has the opportunity to optimize his or her health and wellbeing.


Den 14.-20. september: Studietur til London

Indkvartering
Chandos House, grade 1 listed Gregorian townhouse in the heart of London’s medical quarter.

Program med byvandringer, museumsbesøg og musik

  • Royal Society of Medicine (RSM), introduction by Robert Greenwood, Librarian.
  • John Snow and Cholera in Victorian SoHo. Guided walk with Dr. Rosalind Stanwell Smith. 
  • Old operating Theater with surgical demonstration.
  • The River Thames and London. Guided walk with Kaare Nielsen (Danish).
  • Choral Evening song. St. Martin-in-the-Fields’.
  • Chelsea Physic Garden. Guided walk with Dr. Rosalind Stanwell Smith.
  • The Gordon Museum. Introduction by Bill Edwards, Curator.
  • Alexander Fleming Laboratory Museum. Introduction by Kevin Brown (Imperial College Healthcare Trust)
  • Wellcome Collection. Introduction to the collection by Kate Forde, Head of Exhibitions.
  • Foundling Museum.
  • Wigmore Hall. Haydn and Mozart concert.

“Det var på alle måder en stor tur, dejlig oplevelse og meget veltilrettelagt.”

“Tak for behageligt samvær med en dejlig harmonisk gruppe.”

“Sådan en rejse kan kun gå hen og blive vanedannende.”

“Hvor har vi dog set meget på kort tid. Det har været en stor oplevelse.”

Programansvarlig og turleder
Anne-Marie Worm på vegne af DMHS-bestyrelsen.


Onsdag den 10. oktober kl. 19:30
Specialkonsulent i sygeplejehistorie Gunilla Svensmark
fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding:
Sygepleje og sygeplejersker under besættelsen 1940-45

Dansk Sygeplejehistorisk Museum havde kun sparsomme oplysninger om, hvilke konsekvenser besættelsen fik for sygeplejerskerne. Der er dokumentation for nogle sygeplejersker, der efterfølgende blev hædret for deres indsats i modstandsbevægelsen, men den almindelige varemangel, rationering, mørklægning m.m. på sygehusene var ikke beskrevet.

Museet har derfor gennemført 50 interviews med sygeplejersker, der var elever eller færdiguddannede sygeplejersker under krigen.

Formålet var at sikre erindringerne for eftertiden med fokus på hverdagens varemangel, generelle hygiejne og konsekvenserne for sygeplejen. Metoden, der blev brugt, var semistrukturerede interviews i sygeplejerskernes egne hjem. Alle interviews blev optaget og efterfølgende transskriberet i fuld længde, og de ligger nu registreret og arkiveret for eftertiden. I alt 450 sider med enkel linjeafstand

Der er mange beretninger om dårlig sæbe, om sengetøj og forbindinger af celluld, der krøb i vask, krøllede og gik i stykker. Om den triste hospitalskost, der blev strakt med grød i alle afskygninger. Om de unge pigers opfindsomhed, når det gjaldt om at se godt ud med det, der stod til rådighed, samt de krigsopskrifter på slik og kager, man trøstede sig med om aftenen bag mørklægningsgardinerne.

Et stort bifund i interviewene er de mange dramatiske historier, der kom i tilgift. Samlet fortæller interviewene om de store milepæle i besættelseshistorien, alt set fra et sygehus og med unge kvinders øjne. Dertil kom der uventet mange historier om sygehusene som frihedskæmpernes skjulested.

Det er velkendt, at fx Bispebjerg Hospital fungerede som central for jødeaktionen 1943, men det kom bag på os, at tilsyneladende de fleste sygehuse gemte jøder og modstandsfolk over hele landet. Det involverede en stor del af sygehuspersonalet, men sygeplejeeleverne og sygeplejerskerne opfattede sig ikke som en del af modstandsbevægelsen; de befandt sig blot på et specielt sted og i en speciel rolle på et centralt sted i modstandshistorien.


Torsdag den 22. november kl. 19:30
Museumskurator & PhD Jens Soelberg fra NaturMedicinsk Museum/
Farmakognistisk Samling, Pharmaschool, SUND (KU):
Etnobotanik og jagten på den forsvundne medicin

Et tværvidenskabeligt foredrag om naturlægemiddelhistorie, etnobotanik og etnofarmakologi. Ved at sammenholde historiske kilder og nye feltstudier af både danske og eksotiske anvendelser af lægeplanter, kombineret med farmakologiske undersøgelser, kan vi forbedre forståelsen og anvendelsen af plantematerialer som medicin –  og genopdage ledetråde, som kan føre til nye lægemidler.

Foredraget vil være illustreret med billeder og beretninger fra feltarbejde i Vestafrika, Sydamerika, Vestindien, Afghanistan og Danmark.