TIDLIGERE ARRANGEMENTER (2017)

Samlet program for 2017

22. februar
Sven Erik Hansen: Den medicinske campus i Frederiksstaden 1757-1942.

9. marts
Dr. med. Troels Kardel: Stenos videnskabelige værker. Fremvisning af originaludgaver og manuskripter i Det Kongelige Bibliotek.

22. marts
Andreas Johannsen, overlæge emer.:
Retsopgøret i Lægeforeningen efter besættelsens ophør – Æresretten

30. maj
Prof. Marianna Karamanou, Universitetet i Heraklion, Kreta:
Founding modern medicine: Ancient Greek medicine and its timeless legacy.

31. august
Rune Frederiksen, samlingschef på Glyptoteket: Særomvisning på Glyptoteket om antik græsk medicin og dens udslag i billedkunsten.

16.-23. september
Studierejse til Grækenland

Link til interaktiv afrapportering fra de antikke aktiviteter:
http://dmhs1917.dk/wp-content/uploads/2013/12/DMHS-Antikke-Aktiviteter-2017.pdf

3. oktober
Niels Rossing, overlæge emer., fhv. chef i Hovedstadens Sygehusfællesskab:
Det danske sundhedsvæsen og dets forbistrede IT

4. november
DMHS 100-års jubilæumssymposium på Museion og Hotel Phønix.

Link til interaktiv afrapportering:
http://dmhs1917.dk/wp-content/uploads/2013/12/DMHS-100Aar-2017.pdf


Onsdag den 22. februar
DMHS-formand Sven Erik Hansen:  Frederiksstadens medicinske campus.

Gennem næsten 200 år foregik der undervisning af læger og jordemødre i Frederiksstaden (området fra Sankt Annae Plads til Esplanaden på den ene led, og mellem Bredgade og Havnen på den anden). I 1910 flyttede Frederikshospitalet og de fleste andre institutioner ud på Nørre Fælled og blev til Rigshospital, Fødselsanstalt og forskellige institutter. Kun undervisningen i normal-anatomi forblev i de gamle lokaliteter frem til 1942.

Medicinsk Museion er i besiddelse af et stort antal fotografier, der må være blevet taget umiddelbart før udflytningen. Med udgangspunkt i disse fotografier, og suppleret med kort og billedmateriale fra andre tidspunkter, vil der blive givet en oversigt over de forskellige medicinske lokaliteter i Frederiksstaden og nærliggende bydele.


Onsdag den 22. marts
Overlæge emeritus Andreas Johannsen: Retsopgøret i Lægeforeningen – Æresretten.

På trods af at mange læger havde deltaget i modstandsbevægelsen, var lægestanden i en vis grad blevet kompromitteret af tyskvenlige kollegers handlinger under besættelsen.

Lægeforeningen ønskede at markere, at man tog afstand fra enhver form for unational handling – også handlinger, der ikke var strafbare efter straffeloven. Gennem lægekredsforeninger og forskellige registre fik foreningen 114 indberetninger om unational optræden. Bagatelagtige og ubegrundede sager blev afgjort af Hovedbestyrelsen. Graverende sager og tvivlstilfælde blev forelagt overvoldgiftsretten, der fungerede som Æresret i disse sager.

Femogtyve læger blev ekskluderet af foreningen, 13 efter fængselsdom og 12 efter afgørelse ved Æresretten. Treogtredive fik en misbilligelse.

Ud fra oplysninger i Lægeforeningens udrensningsarkiv, andre arkiver og avisomtale beskrives sagsforløb, afgørelser og konsekvenser for de dømte, samt den uro og utilfredshed, som visse afgørelser medførte internt i foreningen og lokalbefolkningen.


Tirsdag den 30. maj
Marianna Karamanou (MD, PhD & Associate Professor (Elected) of History of Medicine, Medical School, University of Crete, Heraklion, Greece): Founding modern medicine: Ancient Greek medicine and its timeless legacy.

PubMed Author List

The establishment of rational medicine remains one of the most important contributions of ancient Greek medicine. Ancient Greek philosophers, especially pre-Socratic ones, explained the physical phenomena with logic and the same outlook was applied by the medical authors.

Separating medicine from magical and religious elements contributed to the transition from mythology to rationalism. The culmination of the impact of these systems was reflected in the work of Hippocrates (460-377) who provided science a systemic basis creating a firm tradition of secular medicine.

His medical legacy passed down thanks to Hippocratic Corpus, a heterogenous collection of medical writings covering all areas of medical thought and practice while the Hippocratic Oath still remains an important code of medical ethics.

The teaching of philosophers such as Aristotle (385-322 BC) and the methodology employed by physicians such as Hippocrates survived for centuries influencing several medical systems and were assimilating finally into current medical practice.


Torsdag den 31. august

Rune Frederiksen, arkæolog, ph.d., forsknings- og samlingschef på Glyptoteket og tidl. direktør på Det Danske Institut i Athen: Antik græsk medicin og dens udslag i billedkunsten

Mødetid kl. 18:45, forhallen til Glyptoteket.

På Glyptoteket er der en stor samling skulpturer og billeder med relation til græsk kultur. I den anledning er det lykkedes at arrangere en særomvisning.

Pris: 110 kr. pr. person for såvel entre som rundvisning.
Tilmelding nødvendig (ikke flere pladser, evt. på venteliste).


16.-23. september 

Til Grækenland med Dansk Medicinsk-Historisk Selskab (MEDLEMSTUR)

athen-2017

 

Dag 1-3 Peloponnes
Korinterkanalen, Mykene, Epidaurus, Nafplion (hotel 2 nætter), Vinproduktion i oldtide samt Vinsmagning i Nemea-regionen.

Dag 4-7 Athen
Byrundtur, Akropolis og Akropolis museet, Det ukendte Athen (+), Arkitekterne Theophilus og Christian Hansen, Rundvisning, Det Danske Institut (++), Moulage museet (+++), Den græske lægekunst, Asklepios-Hippokrates samt Økonomisk krise og sundhedsvæsenet.

(+) ’Det ukendte Athen’ ved Hanna Lassen, mangeårig sekretær ved Det Danske Institut i Athen, medforfatter til rejsebogen Vide Verden-Athen.

(++) Det Danske Institut har tilbudt rundvisning samt at foredragssalen evt. er til rådighed.

(+++) Andreas Syngros Hospital of Venereal & Dermatological Diseases, hvor der er et museum med> 1000 voksaftryk (moulager) af hud- og kønssygdomme fremstillet for 100 år siden.

Hotel: Centralt beliggende 3 (4) stjernede hoteller i Nafplion (x 2) og Athen (x 4-5).
Fly: SAS morgenfly fra Kbh.
Tidspunkt: Medio september 2017.
Pris: Ca. 9.000 kr. plus visse udflugter og måltider.
Rejsebureau: Trekking bureauet/Eventyrrejser.
Koordinator: Anne-Marie Worm.


Tirsdag den 3. oktober

Niels Rossing, fhv. overlæge og fhv. chef i Hovedstadens sygehusfællesskab:
Det danske sundhedsvæsen og det forbistrede IT

Under indtryk af implementeringen af Sundhedsplatformen i hovedstadsregionens hospitaler gives et strejf gennem 90 års dataopsamling og -anvendelse i medicinens tjeneste: Fra folkeregister over digitale patientregistre og kvalitetsdatabaser til biobank og kunstig intelligens og ‘personlig medicin’.

Med eksempler causeres over digital kommunikation af korrekt information til rette vedkommende og på tværs af sundhedsvæsenets sektorer: Fra de første elektroniske recepter og udskrivningsbreve over henvisningshoteller til hjemmemonitorering, telemedicin og de elektroniske patientjournaler. Hvorfor er det så svært? Hvem er aktørerne? 

Nødvendigheden af samspil mellem system og brugere understreges med eksempler, men hvem er brugerne? Har vi altid en ‘business case’? Den aktuelle danske situation i Danmark og i udlandet sammenlignes.


Lørdag den 4. november
Dansk Medicinsk Historisk Selskab 1917 – 2017: 100-års Jubilæumssymposium
Læs meget mere på den dedikerede underside på Selskabets hjemmeside.