Kirurgisk Akademi, Medicinsk Museion
Program i 2019
Møderne foregår i auditoriet, Kirurgisk Akademi, Medicinsk Museion, Bredgade 62.
Den 7. februar
Generalforsamling efterfulgt af foredrag ved Jørgen Hoppe: Forhudens historie.
Læs formandens beretning for 2018.
Starttidspunkt: Kl. 18:30.
Den 13. marts
Louise Ludvigsen: De første kvindelige læger i Danmark.
Starttidspunkt: Kl. 19:30.
Den 9. april
Marie Jørkov: Skeletterne på Rådhuspladsen.
Starttidspunkt: Kl. 19:30.
Den 22.-25 maj: Den 27. Nordiske Medicinhistoriske Kongres i København.
Læs meget mere på den dedikerede kongres-hjemmeside.
Den 3. september
Dr Thomas Aichhorn: The history of psychoanalysis in Vienna and Sigmund Freud’s legacy
Starttidspunkt: Kl. 19:30.
Den 13.-19. september: Årets studietur
Anne-Marie Worm og Tom Nicolaisen arrangerer årets medicinhistoriske studietur til Wien.
Den 23. oktober
Civilingeniør Ole Norgaard: Den danske ambulance i Polen efter 1. og 2. verdenskrig.
Starttidspunkt: Kl. 19:00.
Den 26. november
Overlæge Benny Vittrup: Kræftbehandlings biografi: Kræft – Alle sygdommes kejser
Starttidspunkt: Kl. 19:30.
Torsdag den 7. februar kl. 18:30
Ordinær generalforsamling
- Valg af dirigent.
- Beretning fra bestyrelsen ved formanden.
- Aflæggelse af regnskab.
- Beretning fra revisorerne.
- Budget med forslag til kontingenter.
- Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelsen.
- Behandling af eventuelle forslag fra medlemmer, som skal have været meddelt skriftligt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen.
- Valg til bestyrelsen.
- Valg af to revisorer.
- Glimt fra året der gik og planer for næste år.
- Eventuelt
Torsdag den 7. februar kl. 19:30
Speciallæge Jørgen Hoppe:
Forhud, prepuce, foreskin
I 2009 var jeg – i forbindelse med mit arbejde som praktiserende læge – som sædvanlig på Lægedage med en god ven og kollega. I en af pauserne mellem sessionerne gik vi ind på medicinerbogladens stand. Min kollega købte bl.a. det nyeste amerikanske anatomiske atlas: Gray’s Anatomy Fortieth Edition. I en af de følgende pauser bladede vi i atlasset, og jeg bemærkede og undrede mig over at i alle afbildninger af penis var penis afbildet omskåret. Der fandtes ingen afbildning eller anatomisk beskrivelse af forhuden.
Nogle måneder senere hørte jeg en oplæsning i radioen fra Det Gamle Testamente. Oplæsningen handlede om den pagt Abraham indgik med Gud. Pagtens ordlyd er i nutidigt sprog, at hvis Abraham forpligtede sig til at lade alle jødiske drengebørn omskære på 8. dagen efter fødslen, ville Gud til gengæld mangfoldiggøre jøderne.
Disse to udsagn er baggrunden for at jeg siden har beskæftiget mig med forhuden, dens anatomi, funktion og kulturhistorien omkring forhuden og fraværet. Tidligt i forløbet henvendte jeg mig til professor i sexologi Preben Hertoft, der fandt mine overvejelser interessante. Han rådede mig til at finde et godt team til det fremtidige samarbejde. Jeg arbejder i dag sammen med lektor i neuroimaging på Aarhus Universitet Michael Winterdahl og overlæge i sexologi på Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital Astrid Højgaard.
Onsdag den 13. marts kl. 19:30
Cand. mag. i historie Louise Ludvigsen:
De første kvindelige læger i Danmark
I 1885 fik Danmarks sin første kvindelige læge, da Nielsine Nielsen blev kandidat fra Det Medicinske Fakultet på Københavns Universitet. Det var en udfordrende vej, både for hende og de mange kvinder der fulgte i hendes fodspor. For de første generationer af kvindelige læger gjaldt det nemlig ikke kun om at balancere omverdenens, men også deres egne forventninger og bekymringer.
Gennem et studie af de kvindelige læger, der blev kandidater fra 1885 til 1925, er det blevet muligt at komme tættere på deres vej gennem studiet og livet. Resultatet er et enestående indblik i deres succeser og kampe, både professionelt og privat, der viser at tingene sjældent var enten-eller.
Tirsdag den 9. april kl. 19:30
Marie Louise Schjellerup Jørkov, fysisk antropolog og lektor ved Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet:
De første Københavnere – under asfalt, trafikkaos og bilos
Lige under asfalten på en af Københavns mest befærdede pladser opgravede Københavns museum i 2017 og 2018 mere end 50 skeletter af både børn og voksne. De lå begravet på Københavns til dato tidligste kirkegård dateret til den sidste del af vikingetiden (1000-tallet) og dermed omkring 100 år før Absalon fik København i gave af kong Valdemar omkring 1160 e.Kr.
Skeletterne, sammen med de øvrige resultater fra de senere års arkæologiske undersøgelser på Rådhuspladsen, vidner således om en etableret bebyggelse af betydning og er dermed med på at gøre op med den historiske opfattelse, at det var biskop Absalon, der grundlagde København og gjorde byen betydningsfuld. Vi vil her præsentere nogle af de første resultater fra udgravningen og skelet-undersøgelserne, der fortæller om befolkningen og deres sygdomme.
Tirsdag den 3. september kl. 19:30
Dr. Thomas Aichhorn, Wien
Psychoanalyst, Author and Lecturer – specializing in the history of psychoanalyses:
The history of psychoanalyses in Vienna and Sigmund Freud’s legacy
Da det spændende foredrag om Sigmund Freud den 3. september 2019 i Dansk Medicinsk Historisk Selskab manglede lidt visualisering, giver vi – med foredragsholderens tilladelse – alle adgang til manuskriptet: The history of psychoanalysis in Vienna and Sigmund Freud’s legacy
Fra den 13. til den 19. september:
Studietur til Wien med DMHS
Programpunkter
- Freud og psykoanalysens historie
- Det medicinske fakultet
- Josephinum
- In the footsteps of famous musicians
- Koncerter
- Walking Tour of Jewish Vienna
- Architectural Highlights
- Donau
- Lichtenstein City Palace
- Café Central
- Schlumberger’s Sekt Cellar
Praktiske oplysninger
Hotel: 3-4 stjernet hotel i centrum
Pris: ikke fastlagt.
Turledere
Tom Nicolaisen og Anne-Marie Worm.
Interesseret: Send mail til amw@dadlnet.dk
Onsdag den 23. oktober kl. 19.00
Civilingeniør Ole Norgaard vil give et spændende oplæg om:
Den danske ambulance i Polen efter 1. og 2. verdenskrig
Efter 1. og 2. verdenskrig oprettede Dansk Røde Kors såkaldte ambulancer (læs: felthospitaler) i Polen væsentligt til hjemvendte syge og sårede soldater – og i et vist omgang også for lokalbefolkningen. Hospitalerne blev begge gange ledet af den danske læge Axel V. S. Norgaard. Foredraget afholdes af civilingeniør Ole Norgaard,Norgaards søn, som vil vise originale fotos.
Tirsdag den 26. november kl. 19:30
Overlæge Benny Vittrup, Afdelingen for kræftbehandling, Herlev & Gentofte Hospital:
Kræftbehandlings biografi: Kræft – Alle sygdommes kejser
Kræft er blevet kaldt alle sygdommes kejser. Biologisk set er kræftsvulster en forvrænget version af vores normale biologi eller os selv. Som en trussel mod menneskets overlevelse har kræft gennem tiderne haft en dyb indflydelse på tænkningen i filosofi, videnskab, kultur og politik. Kræft er den linse gennem hvilken mennesket får det klareste indblik i begrænsningerne i vores eksistens.
Darwins observationer der førte til evolutions teorierne er i nutiden forstået som tilpassede mutationer i kræftgener eller onkogener. Onkogener er gener der er fundamentale forudsætninger for liv. Udviklingen i videnskab har gradvist trukket kræft ind i lyset fra religionens mørke.
I midten af 1800-tallet kunne Virchow ved hjælp af lys-mikroskopet påvise at celler kommer fra celler og at kræftceller er abnorme ophobninger af udødelige celler. I slutningen af 1800-tallet kunne Paul Ehrlich selektivt farve celler og celledele med kemikalier. Han udformede hypotesen om at læger kunne lave ”magiske kugler” der selektivt kunne dræbe kræftceller (og mikrober).
I 1953 blev naturens 4-bogstavs sprog afkodet i DNA, RNA og proteinsyntesen. Det dannede en videnskabelig baggrund for i 1971 politisk på højeste regeringsniveau først i USA men siden verden over at erklære en regulær krig mod kræft. Våbnene i den krig er – udover kirurgi – stråleterapi og cellegifte, der er målrettet drab på kræftceller ved at ødelægge cellens DNA, RNA og dermed proteinmaskineriet.
Med opdagelsen af onkogener i 1980-erne og 1990-erne fik lægerne nye forfinede mere målrettede våben, der kunne dræbe muterede onkogener og slukke kræftens signalveje. Med forståelsen af mekanismen i hvordan immunsystemet beskytter os mod kræft ved dagligt at dræbe milliarder af kræftfremkaldende onkogene mutationer har lægerne siden 2010 udviklet lægemidler der får immunsystemet til at virke som et nyt endnu mere præcist og effektivt våben i krigen mod kræft.
Foredraget gennemgår kræftbehandlingens biografi med en forsigtig men begrundet optimisme om at vi kan vinde krigen mod kræft.
