Dansk Medicinsk Historisk Selskab 1917 – 2017
100-års Jubilæumssymposium: 4. november 2017
Det faglige indhold var en sand tour de force gennem de sidste 100 års medicinhistorie i Danmark. Vi opfordrede alle med medicinhistorisk interesse – læger såvel som andre faggrupper og studerende – til at deltage. Og det gjorde de: 158 tilmeldte sig dagen.
1917: Medicinhistoriske selskaber så dagens lys i Danmark, Norge og Finland
Inden for de første årtier af det 20. århundrede så en række medicinhistoriske selskaber dagens lys: Tyskland (1901), Frankrig (1902), Italien (1910), England (1912) og Belgien (1918). Det er imidlertid året 1917, der er ganske særligt i en nordisk kontekst.
Sverige havde allerede etableret et netværk, men senere dette år etablerer Danmark, Norge og Finland alle tilsvarende faglige selskaber.
De indledende foredrag og møder
Ved et møde den 31. maj 1917 blandt historisk interesserede stiftedes selskabet ifølge referat i Ugeskrift for Læger, selv om det dog syntes vanskeligt at “samle Filologer, Farmaceuter, Naturvidenskabsmænd og Medicinere under én Hat”.
Ved det første regulære møde i selskabet den 22. oktober i Studenterforeningens bygning på Vestre Boulevard berettede Prof. dr. phil. i arkæologi Christian Blinkenberg om “Helenekilde i de skiftende Tiders Lys” og Prof. dr. med. et sc. i patologi Carl Julius Salomonsen fortalte om “Et tyfuskort”. Sidstnævnte var i øvrigt én af initiativtagerne til oprettelsen af Statens Serum Institut.
Grundlæggelsen af Dansk Medicinsk Historisk Selskab
Den stiftende generalforsamling var den 10. december 1917, hvor Carl Julius Salomonsen (1847-1924) blev formand, mens bestyrelsen ellers bestod af lægerne Vilhelm Maar (1871-1940) og Kristian Frederik Carøe (1851-1921), der var selskabets sekretær, apoteker Christian Dannesboe-Andersen (1876-1957) og filologen dr. phil. Hans Ræder (1869-1959). Praktiserende læge John William Schibbye Johnsson (1868-1929) var også én af initiativtagerne.
Af selskabets love af 10. december 1917 fremgår, at dets formål var at fremme interessen for lægevidenskabens historie i Danmark, hvilket skulle løses ved foredrag og udsendelser af skrifter til medlemmerne.
Reviderede love af 1. januar 1967 åbnede op for udflugter til historisk kendte steder, mens det blev betonet, at “rammer for selskabets virksomhed er så vide, at der er plads til alle. Foreningens formål støttes bedst, når medlemstallet bliver stort”.
Møderne
Den centrale aktivitet lige fra 1917 og endnu i 2017 er medlemsmøderne. Der er blevet afholdt 3-6 om året med typisk 1-2 foredrag hver gang, oftest efterfulgt af diskussion som inspiration til den endelige videnskabelige artikel eller værk.
- Møderne blev i begyndelsen holdt i det zoologiske auditorium, men fra 1928 i Studenterforeningens selskabslokaler.
- Fra 1930 holdtes møderne i Medicinsk-historisk Museum i Bredgade, der var blevet overdraget Københavns Universitet i 1928.
- Fra 1938 holdtes møderne i Domus Medica i Amaliegade 5, men efter sabotage-brand i 1944 som hævn for modstandsbevægelsen likvidering af en student, der havde forsøgt attentat mod Erik Warburg, flyttede man retur til museets gamle fysiologiske auditorium i Panums gamle institut.
- I 1946 fik museet overdraget Det kgl. Kirurgiske Akademis bygning, og siden har selskabet hovedsageligt anvendt det gamle kirurgiske akademis amfiteater i den 200 år gamle kirurg-skole.
Emnet ‘dansk medicinhistorie’ udgjorde skønsmæssig en tredjedel af foredragene. Det kunne være om Nicolaus Steno, Johann Clemen Tode, Hagedorn, Karen Blixen, Vilhelm Bergsøe eller om helligkilder, fnat, gamle hospitaler, børnehospitaler eller forgiftningscentral.
Foredragene om ‘udenlandsk medicinhistorie’ har udgjort ca. 40% med faldende tendens gennem årene, fx om Asklepiosslangen, Venus, middelalder-universiteter, pest i Napoleons hær, kejsersnit, homeostase, syfilis-filateli og faraonernes læger.
Farmakologi, odontologi og sygepleje har udgjort en mindre, men stigende del af foredragene.
Af andre danske emner kan nævnes: H.C. Andersens tænder, Pharmacopoea danica 1772, receptkuverter, apotekerpriser og dansk penicillin.
Af udenlandske emner kan nævnes Adolf Hitler, retsodontologi og farmacifilateli.
Af kultur- og faghistoriske emner kan fremhæves badskærernes uærlighedsproblem, dansk osteoarkæologi, jøder, elektrisk felt og kubistisk kunst, som Carl J. Salomonsen anså for udslag af sindssygdom. Også Goethes farvelære, åndemaneri, egyptisk papyri og etik.
2017: Et enestående jubilæumsår skal markeres på enestående vis
2017 markerede således en enestående milepæl inden for nordisk medicinhistorie. I maj-juni måned afholdtes den 26. nordiske medicinhistoriske kongres i Uppsala, og i november måned fejrede Dansk Medicinsk-historisk Selskab sit 100-års jubilæum.
Det af DMHS-bestyrelsen arrangerede jubilæumssymposium tog sit udgangspunkt i udvalgte, betydningsfulde bestyrelsesmedlemmer, hvor flere medicinhistoriske eksperter og historikere blev inviteret til at holde korte oplæg.
En festmiddag med sang, festtaler og lækker mad og vin afsluttede dagen på smukkeste vis.
